DanishEnglishGerman
Mit nye liv med Anton:

En dag i maj måned 2008, kørte min veninde og jeg til Bella Centeret for at se en Rehab-udstilling.

Mit mål var at se på en 3-hjulet cykel. Jeg er handicappet efter en hjerneblødning og går dårligt, og har derfor ikke cyklet i mange år. Lysten til at cykle havde jeg stadig, og da jeg bor tæt på slotsparken, vidste jeg, at der var gode muligheder for at cykle der.

På udstillingen i Bella Centeret fandt vi frem til Jørn Iversen cykler fra Rødekro. Der var 2 cykler, som jeg og min veninde prøvecyklede, og jeg blev meget begejstrede, især for den ene kaldet ”Anton”, den smarteste synes jeg, men selvfølgelig også den, som var bedst egnet til mig.

Jeg fik en god snak med Jørn Iversen om cyklen. På vej hjem talte min veninde og jeg om den, og de gode muligheder jeg ville få med sådan en cykel. Efter en tænkepause hjemme ringede jeg til firmaet i Rødekro og bestilte cyklen, og heldig var jeg, da jeg kunne få leveret cyklen få dage efter, og det var maj måned og sol – hvilken glæde at skulle til at cykle igen.

Jørn Iversen kom med cyklen og instruerede mig i brugen af den. Den har 7 gear og både fod og håndbremse, der var jo noget nyt, der skulle læres. Det var bare så herligt at sidde på en cykel igen. I starten tog jeg nogle små ture for at vænne mig til cyklen, og det gik forbavsende godt. Det var sol, blå himmel, bøgen var lysegrøn, det var så skønt at cykle igen. Det gav mig frihed og glæde. Ret hurtigt tog jeg på længere ture, fandt en god og sikker vej at cykle over til parken.

Efter mange år uden cykel, skulle jeg vænne mig til, at der også var biler, jeg skulle passe på. Det giver mig så mange positive oplevelser at cykle, og være i naturen, sidde på en bænk og holde pause, og betragte alle svømmefuglene, fodre ænderne, snakke med andre på bænken, nyde solen og vinden, og som tiden gik, kom jeg længere omkring i parken. Det er jo et fantastisk sted at cykle, der er så mange veje og stier, så jeg valgte en ny vej at cykle hver gang jeg var ude. Jeg er så glad for min cykel, som jeg på det varmeste kan anbefale til andre, der på en eller anden måde er gangbesværet, eller bare usikre på en almindelig cykel, her sidder man trygt og godt, og kan holde balancen.

Ved at cykle, får man god motion, det giver flere kræfter i mine ben – og så giver det livsglæde at cykle.

Cyklen kan fås med hjælpemotor – men jeg foretrækker ”rugbrødsmotoren” og det går rigtig fint. Har du lyst til at vide mere om Jørn Iversen cykler, så gå ind på: www.JI.dk eller ring til 74 66 92 42, Jørn Iversen kommer gerne og demonstrerer cykler.

Else Gemal Jensen
3400 Hillerød

Currency
EUREuro
0
    0
    Kurv
    Din kurv er tomFortsæt med at shoppe