Hvordan vælger man den rigtige el-scooter? – 4 ting du skal overveje
At finde den rette el-scooter er en vigtig beslutning – for mange handler det ikke bare om transport, men om frihed, selvstændighed og tryghed i hverdagen. Der findes mange modeller med forskellige funktioner, og det kan være svært at vide, hvad man egentlig har brug for. Her guider vi dig gennem 5 centrale overvejelser, der hjælper dig med at vælge den el-scooter, der passer bedst til dig og dit liv.
1. Tre eller firehjul – hvilken type giver dig bedst balance og manøvredygtighed?
Valget mellem 3- og 4-hjul handler primært om, hvordan og hvor du vil bruge scooteren.
- 3-hjulede el-scootere har ofte en mindre venderadius, hvilket gør dem oplagte til kørsel i butikker eller smalle fortove. De er lette og mere fleksible, end en 4-hjulede el-scooter.
- 4-hjulede el-scootere egner sig mere til terræn f.eks. når du kører på grus, græs, bakker eller brosten. De kan dog fylde lidt mere og kræver lidt ekstra plads ved opbevaring.
Eksempel: Hvis du ofte kører på asfalt og har brug for at kunne vende på en lille plads, kan en model som Karma 737 være ideel. Hvis du derimod kører lange ture i kuperet terræn, er en Solo 4 et mere solidt valg.
2. Hvor langt skal du kunne køre på én opladning?
El-scootere kommer med forskellige batteristørrelser, som bestemmer rækkevidden.
- Kort rækkevidde (10–25 km): Til dig, der kun bruger scooteren lejlighedsvis – f.eks. til at handle, lægen eller rundt om huset.
- Mellemlang rækkevidde (30–50 km): God til dig, der kører dagligt i byen og ønsker mere frihed.
- Lang rækkevidde (60–70+ km): Perfekt hvis du vil på længere udflugter.
Husk: Rækkevidden påvirkes af vægt, terræn, vind og temperatur.
3. Pris, tilbehør og tilskud – hvad kan bedst betale sig?
El-scootere kan variere meget i pris – typisk fra omkring 18.000 kr. og op til 66.000 kr.
- Der findes forskellige slags tilbehør til el-scootere så som kurve, spejle og stokkeholder.
- Husk, at du i nogle tilfælde kan få ansøge kommunen og få en bevilling via kommunen, hvis kommunen vurderer at du opfylder de rette kriterier.
Tænk også langsigtet: Kan el-scooteren serviceres nemt? Er der adgang til reservedele? Hos Jørn Iversen Rødekro tilbyder vi både reservedele og værkstedsservice.
4. Opbevaring og transport – hvor skal scooteren stå, og skal den med i bilen?
Nogle el-scootere er designet til at kunne foldes sammen og tages med i bilen – perfekte til rejser og korte ture.
Andre er større og kræver et fast opbevaringssted, gerne med strøm til opladning og læ for regn og sne.